Om os


TVrejser - Fodbold skal opleves live

Hos TVrejser har vi specialiseret os i fodboldrejser og salg af pakke-arrangementer indeholdende fodboldbillet og hotelovernatning. Vi laver fodboldture til alle kampe i Premier League, og vi laver også fodboldrejser til andre ligaer og landskampe på forespørgsel. Vi sælger udelukkende pakkerejser, og kan således ikke kun tilbyde billetter til fodboldkampen
Hos TVrejser kan du opleve stjernerne fra tv LIVE - og "fodbold skal (efter vores mening) opleves live"!

Vores medarbejdere

TVrejsers team består af 3 erfarne rejsebureaukonsulenter og fodboldfans, som er klar til at tage imod din henvendelse.

Tommy Iversen

Tommy har altid været involveret i fodbold – som spiller, træner, dommer og tilskuer. Han har fulgt engelsk fodbold helt tilbage fra de første ”Tipslørdage”. Siden Arsenal og Liverpool i 1971 tørnede sammen i FA Cup finalen i 1971, har Tommy været Arsenal-fan. Han fortæller: ”Jeg husker specielt hvordan Charlie George afgjorde kampen på et mål, der siden blev legendarisk”.

Tommy har blandt andet haft gode fodboldoplevelser på Anfield Road, Old Trafford, Wembley og selvfølgelig Emirates og er stor tilhænger af, at fodboldkampe skal opleves live.

Heine Pedersen

Siden starten af 80’erne, har Heine været fan af Manchester United. Det var i den periode, hvor Jesper Olsen var på holdet. Heine fortæller: ”Jeg så min første Manchester United kamp i fjernsynsrummet på en campingplads, mellem en masse voksne som råbte og skreg ad Jesper Olsen, fordi han ikke kørte til baglinjen.” I dag er Ryan Giggs favoritspilleren på grund af hans evne til at være indpisker på holdet og skabe ro, når det (en sjælden gang) ikke går så godt.

Heine har allerede oplevet stemningen til live fodbold i England – men har stadig til gode, at opleve stemningen på Old Trafford.

Christian Skadkjær

Christian har været Aston Villa-fan siden sæsonen 73/74. Han fulgte Villa i "Tipslørdag" gennem 70’erne og 80’erne og var især begejstret for holdet fra slutningen af 70'erne. Han husker tydeligt, da Villa vandt det engelske mesterskab for første gang i 71 år i 1980/81. Det efterfølgende år vandt de Europa-Cuppen for Mesterhold, og Christian fortæller: ”Det var ikke en stor kamp, men jeg husker tydeligt, da Jimmy Rimmer bliver skadet først i første halvleg. Nigel Spink står en fantastisk kamp og Villa vinder 1-0.”

Fodbold skal opleves live, og én af Christians største oplevelser var, da han sad blandt fansene på Holte End, Villa Park.

Lidt mere om TVrejser

Som udgangspunkt booker I selv transporten, da dette er den klart billigste løsning. I specielle tilfælde kan vi hjælpe med bestilling af flybilletter mod et bookinggebyr.

Du kan finde priser for alle Manchester City, Manchester United og Liverpools hjemmekampe her på hjemmesiden. Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en fodboldrejse til en kamp med et af de øvrige hold i Premier League, Champions League, Europa League eller en landskamp, er du velkommen til at kontakte os.

AlfA Travel A/S er teknisk arrangør for TVrejser og er registreret i Rejsegarantifonden reg. 2354.

Rejsebestemmelser

Se de gældende rejsebestemmelser her.

Læs mere om fodboldture til England:

TVrejser  |  Nygade 5  |  7500 Holstebro  |  24 63 10 22  |  tv@tvrejser.dk